Særlig tilmelding til eksamen efter tilmeldingsfristens udløb

Hvis du ikke har tilmeldt dig eksamen inden for tilmeldingsfristen, kan du udfylde og sende blanketten ’For sen tilmelding til eksamen’ fra din studiemail til Studieadministrationen på studadm@adm.dtu.dk. Du skal huske at vedlægge dokumentation for årsagen til, at du ikke har haft mulighed for at tilmelde dig i den ordinære tilmeldingsperiode

Studieadministrationen vil derefter forsøge at få din tilmelding godkendt.

Institutterne planlægger eksamensafholdelsen (herunder evt. ændring af eksamensform) på baggrund af de rettidigt tilmeldte studerende, og det kan derfor kun i nogle tilfælde lade sig gøre at blive tilmeldt efter tilmeldingsfristens udløb.