;

Nyt fra DTU Bibliotek

Publicer omkostningsfrit Open Access i mere end 1.600 hybride Elsevier-tidsskrifter (Reminder)

Ny 4-årig national aftale med forlaget Elsevier, perioden 2025-2028

Danmark har nu indgået en fireårig, national aftale med forlaget Elsevier, som omfatter læseadgang til Freedom Collection og omkostningsfri Open Access-publicering. Der er ingen begrænsning på antallet af Open Access-artikler, der kan publiceres i de hybride tidsskrifter, der er omfattet af aftalen.

Aftalen dækker accepterede artikler i perioden 1. januar 2025 til 31. december 2028.

Open Access-publicering med Elsevier
Du kan som korresponderende forfatter publicere omkostningsfrit Open Access i mere end 1.600 hybride Elsevier-tidsskrifter.

På den måde bliver der umiddelbar Open Access til forlagsversionen af mange danske forskningspublikationer hos Elsevier (med en CC-BY licens). Det bliver dermed lettere at opfylde Open Access-krav fra fonde og bevillingsgivere - og vi kan komme tættere på de nationale Open Access-mål.

I Elsevier Gold Open Access-tidsskrifter skal du fortsat betale APC for publicering.

For at få fordelene i aftalen skal du:

  • anvend din DTU-mail som korresponderende forfatter
  • angiv DTU som dit institutionelle tilhørsforhold (Technical University of Denmark)
  • vælg Open Access for at publicere din artikel uden publiceringsgebyr
  • vælg CC-BY licens*

Læs mere om CC-BY licens og copyright

Hvilke tidsskrifter er med
Elsevier-tidsskrifter du kan publicere i Open Access

Hvilke tidsskrifter er ikke med
Gyldne Open Access-tidsskrifter er ikke en del af aftalen om omkostningsfri Open Access-publicering. Ved publicering i disse tidsskrifter, vil I som sædvanligt skulle betale et publiceringsgebyr (APC) for at kunne publicere artikler som Open Access.

Adgang til Elsevier-litteraturen
Alle Elsevier-tidsskrifter kan fortsat søges i og tilgås fra DTU Findit - såkaldt læseadgang:
DTU Findit

---

Links
Find flere praktiske detaljer om Elsevier-aftalen:
Aftaler omkring rabatter på Open Access-publicering

Søg på tidsskrifter (på tværs af forlag), hvor DTU kan opnå rabat ved Open Access-publicering
DTU Open Access discount

---

Kontakt
Har du spørgsmål til aftalen, er du velkommen til at kontakte DTU Bibliotek på elibrary@dtu.dk