;

Meldinger & varslinger (Hele DTU)

Varsling, Lyngby campus – Udførsel af spunsning

I ugerne 32 og 33 udføres der spunsning i forbindelse med etablering af bygning 250 på Lyngby campus. Der udføres tiltag til minimering af vibrationer, men det må forventes, at der kan opstå gener i forbindelse med udførelse af spunsen.

Kære alle

I forbindelse med etablering af bygning 250 til Cellerator vil der i ugerne 32-33/2025 blive udført spunsning forud for udgravning. Spunsen er en ”københavnerspuns”, og der vil blive forboret før ramningen, så vibrationerne minimeres.

Uanset, at der bliver udført tiltag for minimering af vibrationerne, må det forventes, at der kan opstå gener i forbindelse med udførelsen af spunsen.

Vi vil forsøge at fremkomme med en mere detaljeret tidsplan, når vi kommer lidt nærmere.

Spørgsmål kan rettes til projektleder Jakob Henk på ext-jhk@cellerator.dk, eller til projektleder Klaus M. Jensen på kljens@dtu.dk.

Med venlig hilsen

Klaus M Jensen
Projektleder
Campus Service Bygherre