Solsikkeprogrammet på DTU

Solsikkeprogrammet er et internationalt initiativ, der har til formål at gøre usynlige handicap synlige gennem diskrete symboler som f.eks. den grønne solsikkesnor. Solsikken er en måde at gøre opmærksom på, at man kan have behov for ekstra hensyn, tid og tålmodighed i dagligdagen.

Som medlem af solsikkeprogrammet støtter DTU studerende og ansatte med usynlige handicap, som kan medføre forskellige udfordringer i hverdagen. Medlemskabet er én af de måder universitetet tager ansvar for at styrke lighed og inklusion i vores studie- og arbejdsmiljøer.

På DTU forventer vi, at alle udviser tålmodighed og hensyn over for hinanden – uanset om man bærer et solsikkesymbol eller ej. Solsikken er en invitation til forståelse – ikke en forpligtelse til at dele. Men symbolet kan være en anledning til at være nysgerrig på din medstuderendes udfordringer, og på, hvordan vi bedre kan tage hensyn til hinanden. Dialog fremmer forståelse.

Husk at:

  • Usynlige handicap er forskellige
  • Ikke alle ønsker at forklare sig
  • Små hensyn kan gøre en stor forskel

Q&A om Solsikken

Du kan få solsikkesnoren på alle DTU’s campusser: 

  • DTU Lyngby Campus: Receptionen i Bygning 101A
  • DTU Ballerup Campus: Studievejledningen (SIFO)
  • DTU Risø Campus: Receptionen i Bygning 118 (DTU Wind)
  • DTU Sisimiut Grønland: Kontakt arctic@dtu.dk
  • DTU Frederikshavn: Lokale B14 og B17
  • DTU Kalundborg: Receptionen i byg. 101A i Lyngby
  • DTU Mors: Receptionen/sekretæren
  • DTU Silkeborg: Receptionen/sekretæren
  • DTU Hirtshals: Sekretariatet
  • Forskningsskibet Dana: Sekretæren, Dana
  • Polyteknisk Forening: Social koordinator, PF

Hvis du bruger solsikkesnoren, viser du dine medstuderende og undervisere, at du har et usynligt handicap og at du kan have brug for tålmodighed, tid eller hjælp.

Nogle bruger den kun en gang imellem fx til begivenheder med mange mennesker eller i andre situationer, hvor du kan opleve at du er udfordret. Det er helt ok – det er dig, der styrer hvornår og hvordan du bruger solsikken.

  • Du bestemmer selv, om og hvad du vil dele
  • Du kan ved at gøre opmærksom på dine behov, hvis det er relevant
  • Bidrag til dialog om løsninger, når det er muligt og hav fokus på konkrete løsninger

Vis almindelig respekt og vær opmærksom på, at personen kan have behov for fleksibilitet. Det kan fx være:

  • Tålmodighed i gruppearbejde
  • Forståelse ved pauser eller ændringer
  • Åbenhed for dialog, hvis personen selv bringer det op

Du behøver ikke spørge direkte ind til deres situation – men du kan skabe et trygt rum, hvor det er okay at sige til. Det vigtigste er ikke at kende diagnosen, men at møde personen med forståelse.

Tålmodighed og respekt er altid relevant.


Hvis det virker naturligt at gøre, så ja. Ofte er et simpelt “Sig til, hvis jeg kan hjælpe” nok. Vær venlig, fleksibel og respektfuld. Det er ofte det vigtigste og:

  • Undgå at drage konklusioner om personens evner
  • Undgå at stille krævende eller private spørgsmål
  • Undgå at ignorere signalet helt

Så vær venlig, fleksibel og respektfuld. Det er ofte det vigtigste.

  • Undgå at drage konklusioner om personens evner
  • Undgå at stille krævende eller private spørgsmål
  • Undgå at ignorere signalet helt
 
Her kan du blive klogere på, hvad både Solsikken og et usynligt handicap er.