Ændringer for diplomingeniørstuderende med studiestart før sommeren 2024

Fra sommeren 2024 - studieåret 2024/2025 indføres to nye matematiske kurser på diplomingeniøruddannelserne på DTU.

På denne side kan du finde vigtig information til dig, der erdiplomingeniørstuderende og som følger en studieordning fra før sommeren 2024. 

Det er derfor vigtigt, at du læser nedenstående igennem for at se, i hvilket omfang ændringerne har relevans for dig.

Du finder din studieordning på Min studieordning

Hvad betyder ændringerne for dig?

For dig der er indskrevet på en studieordning før sommer 2024, har ændringerne den konsekvens, at basismat 1 og Basismat 2 ikke udbydes på samme måde mere, og derudover vil disse to obligatoriske kurser vil skifte kursusnummer, titel og placering.

Planen for hvornår kurserne udbydes for sidste gang er:

  • 01901 BasisMat 1 blev undervist for sidste gang i foråret 2024. Der er ordinær eksamen i maj 2024 og reeksamen i august 2024 og december 2024.

  • 01920 BasisMat 2 undervises sidste gange i efteråret 2024. Der er ordinær eksamen i december 2024. Der er reeksamen i kurset i maj 2025 og december 2025.

Som en del af revisionen af diplomingeniøruddannelsen, erstattes en række grundlæggende kurser med nye kursusnumre. Der er overlap, men de er ikke identiske.

Kursus udgår af Kursusbasen

Erstattes af

01901 BasisMat 1 - Indledende matematik for diplomingeniører

01911 Matematisk Analyse og Modellering

01920 BasisMat 2 - Videregående matematik for diplomingeniører

01922 Lineær Algebra og Modellering

Tilmelding til kurser foregår via studieplanlæggeren på https://studieplan.dtu.dk/.

Ønsker du kun at tilmelde dig reeksamen, skal du gøre det via www.tilmelding.dtu.dk. Du skal sørge for, at reglerne for at deltage og være godkendt til reeksamen er opfyldt. Læs mere om reglerne for reeksamen.

Hvis du ikke gennemfører kursus 01901 og/eller 01920, og derfor skal tage de(t) nye kursus, vil du få tildelt tre nye forsøg i de(t) nye kursus.

Kursus 01901 og 01920 er obligatoriske kurser, så hvis du ikke består dem, vil du skulle bestå de to nye kurser, der har erstattet de gamle, for at kunne gennemføre din uddannelse.

Hvis du ikke når at gennemfører kurserne, kan det have konsekvenser for din maksimale studietid, påbegyndelse af praktik og diplomingeniørprojektet.

Læs mere om frister og regler for tilmelding til kurser

Har du spørgsmål til din studieplanlægning, kan du kontakte Studievejledningen.  

Særligt for Matematisk Analyse og Modellering

Kurset består af to delprøver. Den første er en obligatorisk forudsætning for at kunne deltage i anden del af kurset. Den første delprøve hedder Intro-Mat og hvis du er tilmeldt Matematisk Analyse og Modellering på DTU Learn kan du tilgå Intro-Mat gennem kursets side. Læs mere om hvad Intro-Mat indeholder på siden Ny på DTU.

Andre ændringer

Din studieordning kan indeholde andre ændringer end dem, der er nævnt på denne side, og det er derfor vigtigt, at du kigger din studieordning igennem og undersøger, om nogle af de kurser, du skal tage, har skiftet nummer eller er udgået.