01 juli 2026 16:07

DTU Meddelelser

VIGTIGT: Phishingangreb på DTU

DTU er udsat for et phishingangreb, hvor cyberkriminelle forsøger at lokke studerende og medarbejdere på DTU til at klikke links og overføre penge.

Der er i formiddag udsendt phishingmails til mange ansatte og studerende på DTU. Der er sendt to forskellige typer:

  1. Den første type ligner en invitation til at åbne en fil i Microsoft Sharepoint (se billede herunder). 
    Du skal ikke åbne denne invitation, da det kan kompromittere din DTU-konto.

  2. Den anden type phishingmail har emnefelter som ”Spændende Danmarks Tekniske Universitet Tilbud”, “Exclusive Technical University of Denmark Offer” eller lignende. Denne mail er sendt fra en DTU-konto, og det påstås i mailen, at en person vil forære sin afdøde mands ejendele til studerende på DTU. Du skal ikke svare på eller videresende mail, da der er tale om svindel.
     

Det er vigtigt, at du ikke reagerer på disse mails – på trods af at afsenderen er en kendt kontakt med en DTU-adresse.

DTU AIT håndterer hændelsen og fjerner de udsendte mails fra studerende og ansattes indbakker.

Hvis du allerede har klikket på links, indtastet adgangskode eller lign. skal du følge disse trin. Det er vigtigt, at du gør det i denne rækkefølge for at undgå problemer med adgang på grund af synkroniseringsforsinkelser:

  1. Log ud af alle enheder på din Microsoft-konto
    1. Følg dette link til din Microsoft-konto.
    2. Klik på “Log ud overalt / Sign out everywhere”. Dette stopper straks eventuel uautoriseret adgang.
  2. Skift din adgangskode
    1. Gå til: https://password.dtu.dk. Skift din adgangskode her. Dette sikrer, at dit login synkroniseres korrekt mellem DTU og Microsoft.
  3. Indberet hændelsen i Serviceportalen
  4. Rapporter mailen i Outlook
    1. Højreklik på mailen og vælg ”Rapportér/report” i dropdown-menuen.

Læs mere om, hvordan man opdager phishingforsøg på vores side om sikker digital adfærd
her.