Nyt fra DTU Bibliotek
Patenter og patentansøgninger på DTU
- om søgning på patenter
DTU topper listen over de europæiske universiteter, som har indsendt flest patentansøgninger til Det Europæiske Patentkontor, EPO, i 2025, med 133 patentansøgninger.
DTU er det mest patentsøgende universitet i Europa
Hvordan finder jeg patenter fra DTU?
DTU Orbit
DTU Orbit er DTU's officielle forskningsdatabase og patenter er da også en dokumenttype, du kan vælge. I DTU Orbit finder du alle DTU’s PCT-ansøgninger, også kendt som internationale patentansøgninger.
Espacenet
Den globale patentdatabase Espacenet giver et overblik over patentansøgninger. Det er en verdensomspændende patentdatabase, der gør det muligt at søge efter offentliggjorte patentansøgninger fra over 70 forskellige lande og regioner med dækning tilbage til 1782. Patentdokumenterne findes fuldtekst med gratis adgang.
Her findes alle DTU's offentliggjorte ansøgninger fra 2025 allerede.
Derwent Innovations Index
DTU Bibliotek har adgang til patentdatabasen Derwent Innovations Index. Den dækker forædlede patentposter fra Derwent World Patents Index med ansøgninger fra 60 forskellige land og berigede med citationsinformation fra Patents Citation Index. Posterne indeholder links til fuldtekst af patentdokumenter.
Dermed er denne database det rigtige sted at søge efter ikke kun DTU-patenter, men også til en afsøgning af et teknikområde.
For at finde DTU-patenter søger du blot på DTUs Derwentkode ’UYRR-C’ under ’Assignee’ under fanen ’Documents’.
Chemical Abstract via Scifinder-platformen
Chemical Abstracts indeholder manuelt beriget patentinformation fra mere end 60 patentudstedende myndigheder verden over, inkl. bibliografiske data, engelske abstracts, kemiske stoffer med CAS‑numre, reaktioner, strukturer og avanceret indeksering. Det er en af de mest detaljerede og søgbare kilder til kemisk patentinformation i verden.
Cirka 50% af alle kemiske substanser er først set i patentlitteraturen, så patenter er central kilde til kemisk information.
Patenter som informationskilde
Når vi snakker patenter og adgangen til at finde og læse dem, er der endnu en vigtig pointe. Patenter er med deres beskrivelser og detaljeringsgrad en vigtig informationskilde til videre forskning og ideudvikling.
Kontakt
Har du brug for hjælp omkring søgning i patent-databaserne, kan du skrive en mail til DTU Bibliotek på bibliotek@dtu.dk
Annette Refn
Sidst opdateret af:
Annette Refn
Sender ikke til email