Meldinger & varslinger (Hele DTU)
Lyngby-kort opdateret: Akademivej lukker ved Asmussens Allé – de fleste andre veje åbnes!
Kære alle der færdes på Lyngby Campus
Hovedstadens Letbane lukker Akademivej ved Asmussens Allé i 6 uger, da der skal lægges skinner i svinget. Der vil derfor ikke være busstoppesteder på Akademivej fra den 08.07.2024.
Til gengæld er der nu farbart for trafik stort set alle andre steder på Lyngby Campus. Dog med det tvist, at Henrik Dams Allé og Knuth-Winterfeldts Allé er lukket for køretøjer ud mod Anker Engelunds Vej (som de har været det seneste stykke tid). Denne lukning er permanent.
Bemærk også, at på p-pladsen foran bygning 101 vil den vestlige indkørsel, som har været åbnet, mens Letbanens arbejder har været igang, lukkes tirsdag den 09.07.2024
Ved bygning 313 skal vareindleveringen fra den 15.07.2024 igen foregå via Fysikvej.
Se det vedhæftede og opdaterede kort, som gælder fra d. 7. juli til september 2024.
Har du spørgsmål, så kontakt:
Susanne Nejst Lørup
Sikkerhedsleder
Campus Service
Tlf.: 22 11 12 14