Studiemeddelelser
Studiemeddelelse s1893: Til- og afmelding til reeksamen i august 2024
Dette er en besked til alle studerende, som skal til reeksamen i reeksamensperioden i august 2024. Det er vigtigt, at du læser hele denne meddelelse, da den indeholder vigtig information.
Tilmeldingsperiode: 26/6 2024 - 23/7 2024 kl. 23:59
Afmeldingsfrist: 23/7 2024 kl. 23:59
Hvis du er tilmeldt som deltidsstuderende ved DTU Learn for Life gælder der andre tidsfrister og regler. Du kan holde dig orienteret under dit hold på DTU Inside under ”Værktøjskasse” og på dtu.dk.
Onsdag den 26. juni 2024 bliver der åbnet for tilmelding til og afmelding af reeksamen i august. Du til- og afmelder dig eksamen på www.tilmelding.dtu.dk.
Se reglerne for tilmelding og afmelding til eksamen her på DTU Inside
Eksamensskema for reeksamen august 2024
Du kan finde en oversigt over eksamensdatoerne på DTU Inside.
Når du har tilmeldt dig reeksamen, kan du en uge inden eksamensperioden begynder se din helt egen eksamensplan for de skriftlige eksaminer på www.eksamensplan.dtu.dk.
Tilmeldingskvittering
Du kan allerede når du tilmelder dig reeksamen se dine eksamenstilmeldinger på www.tilmelding.dtu.dk. Her kan du også udskrive en tilmeldingskvittering. Kvitteringen fungerer som dokumentation for, at du har tilmeldt dig de pågældende eksamener. Dine eksamenstilmeldinger skal være registreret korrekt, for at du kan deltage i eksamen. Det er dit eget ansvar at sikre, at dine eksamenstilmeldinger er registreret korrekt. Er du i tvivl, skal du søge vejledning i god tid.
Sygdom ved eksamen
Hvis du bliver syg til eksamen, skal du senest to uger efter eksamensdatoen sygemelde dig ved at indsende en lægeerklæring, så du undgår at bruge et eksamensforsøg. Du kan læse reglerne omkring sygdom ved eksamen på DTU Inside under ”Studieregler / Eksamen / ’Sygdom ved eksamen”. Sygemelder du dig ikke, tæller forsøget som ej mødt (EM).
Regler for skriftlige eksamener ved DTU
Hvis du skal til en skriftlig eksamen ved DTU, skal du være opmærksom på, at der er nogle regler, som du skal overholde. Du kan læse mere om reglerne for skriftlige eksamener ved DTU på DTU Inside under ”Studieregler / Eksamen / FAQ om skriftlige eksaminer”.
Studiekort
Du skal medbringe studiekort som legitimation ved eksamen. Har du ikke dit studiekort med, skal du kunne fremvise anden billedlegitimation, fx pas eller kørekort.
Eksamenskarakter
Du kan se dine eksamenskarakterer på DTU Inside under ”Værktøjskasse”. Du kan læse om fristerne for karaktergivning på DTU Inside under ”Studieregler / Eksamen / Tidsfrister for karaktergivning”.