FAQ
Hvem kan tilmelde sig festivalkurserne?
Alle bachelor-, diplomingeniør- og kandidatstuderende på DTU kan lave et roskildeprojekt eller tilmelde sig et festivalkursus.
Kan jeg selv komme med projektideer?
JA! Hvis du har en ide som vil gøre Roskilde Festival bedre på nogen måde, så tag endelig kontakt til en af projektkoordinatorerne, som vil hjælpe og guide dig.
Er roskildeprojekterne bundet til en særligt semester-periode?
Der er stor frihed i forhold til, hvornår projekterne skal gennemføres: Perioden kommer helt an på projektets emne og omfang, samt din vejleder.
Hvornår skal projektarbejdet være afsluttet?
Det afhænger af projektet. Nogle projekter kan påbegyndes og afsluttes i løbet af forårssemesteret og 3-ugers perioden i juni, mens andre har brug for data, som opsamles på Roskilde Festival, og projektet kan således først færdiggøres efter Roskilde Festivalen er sluttet. I det tilfælde findes der i samarbejde med dig og din vejleder en rimelig deadline for projektet.
Kan jeg tage et festivalkursus i forbindelse med 3-ugers perioden i januar, juli eller august?
Ja, efter aftale med projektkoordinatorerne og din vejleder.
Hvordan ved jeg, hvad Roskilde Festival gerne vil have?
Tjek Roskilde Festivals egen hjemmeside ud. Her ligger de løbende updateringer op omkring nye initiativer og tema'er de arbejder efter. Du kan bla. finde information på festivalens egne sider.