Jobsøgning
Find dit kommende studiejob, fuldtidsjob, praktik eller projekt i DTU Career Hub.
Få konkrete tips til dit CV og ansøgning samt værktøjer til at beskrive dine kompetencer, så du bliver interessant for virksomheden på Karrierecentrets online kursus Enginner Your Career. Du kan også finde gode råd til den uopfordrede ansøgning, og hvad du skal fokusere på, når du skal til jobsamtale i kurset.
Jobsøgningstips fra virksomheder
De seneste år har vi haft fornøjelsen af at byde nogle af Danmarks store og anerkendte virksomheder velkommen til DTU CareerWeek. Virksomhederne har holdt spændende oplæg om deres rekrutteringsproces, og nedenfor kan du læse nogle af deres vigtigste rekrutteringstips og –tricks.
Bain & Company (2021)
- Bain & Company er på udkig efter dygtige og ambitiøse studerende, som har gode resultater i kvantitative kurser.
- De vil gerne se lederskab og drive i din ansøgning, samt vide hvorfor du vil arbejde hos dem.
- Rekrutteringsprocessen har to runder.
- CV, ansøgning, karakter, case interview, adfærdsinterview (Hvordan har du ageret i tidligere situationer)
- Partner/case interview
- Bare vær dig selv, og forbered dig til interviewene.
Bang & Olufsen (2019/2020/2021)
- Bang & Olufsen er altid på udkig efter kvalificerede medarbejdere. De ønsker at ansætte de kandidater, der er bedst egnede til jobbet, og derfor har deres stillingsopslag ikke en ansøgningsfrist.
- I den skriftlige ansøgning er motivationen vigtig for Bang & Olufsen. De opfordrer dig til at forklare, hvorfor du vil arbejde hos B&O og ikke udelukkende, hvorfor du passer til den specifikke stilling. Hvis du er international studerende, er det også godt at nævne, hvorfor du ønsker at blive boende i Danmark, ud over jobbet.
- Hold ansøgningen kort og relevant. Det er en god ide at få en anden til at læse korrektur for dig for at undgå fejl og / eller tunnelsyn.
- Arbejdsmiljøet hos Bang & Olufsen er venligt, åbensindet, hjælpsomt og ikke mindst internationalt. Hos Bang & Olufsen tales der engelsk på daglig basis.
- I forhold til kompetencer, så behøver du ikke kunne alt på forhånd, da de ikke er bange for at lære fra sig. Det er dog vigtigt, at du viser, hvad du allerede er i stand til. Vis derfor dine faglige kompetencer gennem projekter, cases og lignende og giv eksempler på dine personlige kompetencer.
Chr. Hansen (2021)
- For Chr. Hansen er profilen på CV’et vigtigt- husk at målrette til jobbet du søger
- Du må gerne være kreativ når du laver dit CV, hvis det passer til din personlighed.
- Nårlaver dine dokumenter så husk at fokusere på de kompetencer d ar fået gennem dit studie.
- Chr. Hansen anbefaler også at du holder din Linkedin up to date, med relevante skills og jobs.
- Der er to jobinterviews
- Den første handler om dig, jobbet og firmet
- Det andet er baseret på en personlighedstest.
- De anbefaler at du forbereder styrker/svagheder før interviewet.
- Og husk at slappe af og være dig selv.
Coloplast (2020)
- Lav et CV som folk husker og husk at tilføje, hvad du laver ved siden af dit studie.
- Hos Coloplast tjekker de ansøger blandt andet via LinkedIn, så deres råd er at lave en profil.
- Tag kontrol over din egen branding, før andre gør det for dig. Med det mener Coloplast at du skal vise den bedste side af dig selv og fremstå som du selv mener er bedst. Lad ikke andre definere hvem du er.
- Til jobsamtalen er det vigtigt at huske hvem du skal snakke med, da du skal forberede dig forskelligt, alt efter om det er en fra HR eller en manager, du skal møde.
- Til en jobsamtale hos Coloplast kigger de på din selvbevidsthed, dit drive, dine analytiske kompetencer samt din evne til at kommunikere med andre.
- Forberedelse er nøglen til en god jobsamtale, og Coloplast lægger vægt på, at man gerne må stille sine egne spørgsmål.
COWI (2021)
- COWI anbefaler et overskueligt CV som matcher sproget I job annoncen.
- Hav altid en profil der målrettet jobbet
- Husk at sætte uddannelse før arbejdserfaring så længe du er studerende.
- Har du lavet frivilligt arbejde vil de gerne se det i dit CV.
- I ansøgningen vil de gerne læse om din motivation og hvorfor du er den rigtige til jobbet.
FUJIFILM Diosynth Biotechnologies (2021)
- FUJIFILM anbefaler et kort og relevant CV (max 2 sider) og de vil kun se dine relevante erfaringer fra studie og arbejde.
- Har du GMP erfaring er det en fordel at vise dette i dit CV.
- Hold også din ansøgning relevant og forklar hvad du kan tilbyde virksomheden og hav gerne eksempler på det.
- Selve job interviewet vil have flere runder og foregå både over telefon og face-to-face. Forberedelse er vigtigt hvi du vil have en god oplevelse til job interviewet.
GN Group (2021)
- Skriv altid på engelsk, det er deres arbejdssprog
- I CV’et fokus på dine skills ud fra kurser du har taget
- Og husk at være ærlig, både i dine dokumenter, til tests og til job interviewet.
- De er proaktive når de finder nye kandidater og bruger især LinkedIn til det, så hold din profil opdateret.
Grundfos (2018)
- Når du vælger en arbejdsgiver, skal du vælge en, hvor du brænder for deres formål.
- Vær ærlig omkring dine styrker og svagheder - vær dristig, men realistisk og vis fleksibilitet såvel som holdspillermentalitet.
- Grundfos leverer skræddersyede kandidatuddannelser med fokus på personlig udvikling; Derfor adskiller kandidater sig, hvis de er lærenemme og har stor faglig nysgerrighed samt en strategisk og global tankegang.
Haldor Topsøe (2019/2021)
- Det en god ide at beskrive dine hobbyer og dine fritidsaktiviteter i dit CV. Virksomheder kan godt lide at vide, hvad du interesserer dig for ud over arbejde og / eller studier.
- Det anbefales, at du tager nogle noter med til jobsamtalen for at sikre dig, at du kommer omkring alle aspekter (Husk: Det er en samtale og ikke et forhør).
- Det kan være en god ide at bede venner og familie om at hjælpe dig med at identificere dine særlige kompetencer og personlige styrker, der kan være til gavn for virksomheden.
- Husk at være ærlig og tro mod dig selv.
KPMG (2020/2021)
- I hvor høj grad gode karakterer vægtes, afhænger af de kompetencer, der kræves for det specifikke job. Hvis du søger en ledelsesposition, men kun har fået 02 - 4 i managementkurser, så er det muligvis ikke nok. Det er dog det samlede billede, der tæller. Det vil sige, at relevant erfaring kan gøre det op for mindre gode karakterer.
- CV og ansøgning: Det er ikke nok blot at liste dine relevante kompetencer – giv eksempler! Husk også at inkludere fritidsaktiviteter, så som frivilligt arbejde og ekstremsport, da det siger meget om dig som person.
- Efter at være til samtale, følg gerne op. Man er mere end velkommen til at sende en mail efter en uge, da det viser, at man er interesseret i stillingen.
McKinsey & Company (2018/2019/2021)
- McKinsey & Company har brug for forskellige profiler og tilbyder forskellige former for ansættelsesmuligheder: Praktik, nyuddannet (Junior Associate) eller ansættelse med erhvervserfaring.
- Du kan blive ansat som generalist eller specialist (digitalisering, drift/produktion, marketing, risikovurdering, forskning og analyse). Som ingeniør kan du bidrage meget til management consulting med dine kompetencer inden for innovation og problemløsning.
- Når du begynder, bliver du oplært inden for centrale områder, og du vokser med rollen. Du får mulighed for at lære nye ting og arbejde inden for områder, hvor du ikke har nogen tidligere erfaring eller viden. Desuden får du tildelt en mentor, når du starter, og du får løbende feedback for at sikre personlig udvikling.
- Virksomheden er opmærksom på work-life-balancen. Dine kollegaer har en international tankegang samt forskellige baggrunde, og det er muligt at arbejde i tværfaglige teams.
McKinsey´s ansøgningsproces (find information på deres hjemmeside)
Under rekrutteringen fokuserer McKinsey & Company på, om ansøgeren kender og matcher virksomhedens værdier (se hjemmeside), samt graden af initiativ og sprogfærdigheder. De har brug for beslutningstagere, da evnen til at træffe beslutninger er vigtig.
Når du ansøger hos McKinsey & Company skal du først og fremmest sende CV, ansøgning og karakterer. Hvis du går videre i processen, invitereres du til en hel dag med interviews med forskellige mennesker. Endelig vil der i ansøgningsprocessen også indgå cases, og det er derfor en god ide, at få mere information om case-løsningen, inden du ansøger.
Microsoft (2018/2019)
- Dit CV bør indeholde fritidsprojekter (nævn f.eks. hvis du allerede har bygget en app, har været aktiv på GitHub eller har taget MOOC'er) og relevant ledelseserfaring.
- Kom forberedt og vis din interesse. Det er vigtigt at være proaktiv og stille spørgsmål ved en jobsamtale, hvis man vil sikre et godt førstehåndsindtryk.
- Tydeliggør dine styrker, hvad enten det er din GitHub-aktivitet eller ideer / projekter, du har arbejdet på.
- Den store fordel ved en praktikplads hos Microsofts er, at du arbejder på rigtige projekter og har dit eget ansvar, samt at det kan føre til en fuldtidsstilling.
Mærsk Drilling (2021)
- Tjek deres hjemmeside for at se ledige stillinger
- Hold CV og ansøgning kort og præcis, men husk din motivton og hvorfor du passer til firmaet og stillingen.
- De går meget op i din personlighed og om du passer ind.
- Har du spørgsmål må du gerne ringe inden du ansøger
- Der vil oftest være 2 interviews og 2 forskellige test i mellem dem.
Nets (2018/2021)
- Hold dit CV relevant og kort. Og husk et billede.
- Dit CV bør indeholde dine kompetencer og erfaring og så vil de gerne se et mission statement.
- Nets anbefaler at du opdaterer din LinkedIn profil løbende, brug evt. key words fra job annoncer til at fremhæve din profil.
- Nets’ Don’ts.
- Lad være med at skrive alle sommerjobs du har haft på dit CV
- Manglende retning i CV’et à Det skal have et formål og være målrettet
- Til jobinterviewet anbefaler Nets at du har gjort forarbejdet, research firmaet. Har du spørgsmål, skal du ikke være bange for at stille dem.
Oticon/Demant (2020/2021)
- Uopfordret ansøgning: Gør brug af link på Oticons hjemmeside.
- Skriv dine dokumenter i samme sprog som jobannoncen.
- CV: Der er ingen regler ift. layout, men sørg for at dokumentet er struktureret og nemt at læse. Undgå at lave et meget detaljeret CV. Det bør i stedet være så kort og præcist som muligt. Vis dine kompetencer gennem eksempler. F.eks. Hvad betyder det for dig at være struktureret?
- Motiveret ansøgning: Du behøver ikke bruge hele siden. Gør det så kort og præcist som muligt. Vis hvorfor Oticon er det rette sted for dig. Hvis du på den ene eller anden måde har haft kontakt med virksomheden, så nævn det.
- Jobsamtale: Forbered dig på spørgsmål såsom ”Hvor ser du dig selv om 5 år?” og ”Hvad fik dig til a søge netop dette job hos Oticon” osv. Forbered gerne nogle spørgsmål til stillingen, for at vise interesse.
PwC - Graduate Programme (2019)
- PwC graduate programmet er et 1-årigt udviklingsforløb med fast ansættelse fra dag 1.
- Programmet består af tre forskellige spor:
1. Digital trust
2. CFO service
3. Trust & transparency - Programmet giver dig et unikt netværk og inkluderer et onboardingforløb. Under programmet vil du indgå i et mentorforløb med en coach, hvilket udvikler dig både professionelt samt personligt.
- Dette er processen, efter at du har ansøgt:
1. En rekrutteringsrådgiver gennemgår dine dokumenter og din ansøgning.
2. Første samtale. Et par erfarne medarbejdere fra de tre spor deltager. De forventer, at kandidaten uddyber sin faglige profil, motivation og ambitioner i forhold til jobbet.
3. Evaluering.
4. Andet interview vil være baseret på en færdigheds- og personlighedstest samt en case, som kandidaten har forberedt på forhånd.
Rambøll (2018/2020/2021)
- Hos Rambøll kan man få et studiejob eller en praktikplads. Man kan også lave projekter hos dem, såsom sit masterprojekt.
- Hos Rambøll er det vigtigt at beskrive sine kurser, samt inkludere sine karakterer i sin ansøgning. De kigger på karaktererne, men de er ikke afgørende for ens ansøgning. De kigger også på din tidligere erfaring samt kompetencer.
- Vil man skrive projekt med Rambøll anbefaler de, at man kontakter de relevante managers.
- Virksomhedens værdier er meget vigtige, når du ansøger om et job hos Rambøll. Sørg for at tjekke deres hjemmeside og vis dem, at du matcher deres værdier og ikke kun stillingsopslaget.
- Vær opmærksom på dine online-fodaftryk. Når de ønsker at tjekke en kandidat, slår de dig op på Facebook, Instagram osv.
- For virksomheden er det vigtigt at vide, hvad du vil opnå med jobbet, men bestemt også, hvad der vil være dit bidrag til virksomheden / stillingen.
Simcorp (2020)
- Hos Simcorp leder de især efter kandidater med følgende faglige baggrund: Software ingeniør, Data Science, Matematik, It og Finans.
- De bruger især Graduateland og LinkedIn til at finde nye ansatte.
- Hos Simcorp kigger de på relevant arbejdserfaring, erfaring fra tidligere projekter, samt hvordan du klarer dig ved en kognitiv eller teknisk opgave.
- Hos Simcorp har de 5 kendetegn på potentiale de kigger efter når de rekrutterer; Motivation, nysgerrighed, indsigt, engagement og beslutsomhed. Deres anbefaling er at overveje, hvordan du kan fremhæve disse i din ansøgning.
Ørsted (2018/2019/2020/2021)
- Ørsteds ansættelsesproces: Ansøgninger -> Gennemgang -> 1. samtale -> Evalueringstest (kognitiv og personlighed) -> 2. samtale (test) -> Jobtilbud
- Det er ikke nok at være dygtig. Du skal også være i stand til at forklare, hvad der gør dig kompetent. Du skal derfor ikke være bange for at fremhæve dig selv og de styrker, der vil gøre dig værdifuld for virksomheden.
- Ørsted tilbyder tre karriereveje: Generel ledelse, projektledelse og specialist. Hver af dem har flere interne niveauer baseret på færdigheder og erfaring. Det er muligt at ændre karrierevej i løbet af dit arbejdsliv.
- Kandidater skal gennemføre to slags test inden den 2. samtale, en kognitiv test og en personlighedstest.
1. PLI-test: Den har i alt 50 verbale, abstrakte og numeriske spørgsmål. Der er ingen specifikke beståelseskrav, men normalt er 25 korrekte svar og derover acceptabelt.
2. Saville Consulting Wave: Den har hovedsageligt adfærdsmæssige eller situationsbaserede spørgsmål. Der er ingen rigtige eller forkerte svar, men testens formål er at definere kandidatens kompetencer på 4 hovedområder: Tanke, indflydelse, tilpasningsevne og levering.
- Samtalerne vil hovedsageligt fokusere på jobbeskrivelsen i stillingsopslaget, så kandidaten skal være godt forberedt i forhold til informationerne i opslaget (krævede færdigheder, arbejdsopgaver osv.). Det forventes, at kandidaten har forberedt nogle spørgsmål, der er relevante for stillingen. Fokuser på dine kompetencer, og husk, at det er ok at være anderledes, da det også giver Ørsted mulighed for at bevare et forskelligartet arbejdsmiljø.
- Som kandidat skal du være i stand til at illustrere dine kompetencer og din personlighed gennem specifikke faglige eller personlige eksempler, altid ved hjælp af SAR-metoden (Situation, Action, Result). Det er meget vigtigt at have en positiv og engageret holdning og præsentere dig selv på en ærlig og ligefrem måde. Husk at bevare roen, tag dig tid og tænk logisk, før du besvarer især uventede spørgsmål.
- Sørg for at gøre brug af samme struktur og layout når du skriver CV og ansøgninger. Sender du generiske dokumenter, skal du ikke regne med at blive taget i betragtning. Et godt CV er ikke nok – sørg for at holde din LinkedIn profil opdateret.