News from the SU Office
Nu kan du søge SU til din kandidat
Hvis du netop har færdiggjort din bachelor eller et overgangssemester, kan du nu søge SU til din kandidat.
Ansøgning om SU til din kandidatuddannelse
Går du fra din bachelor eller et overgangssemester og skal starte på din kandidatuddannelse til september, skal du søge om SU til den nye uddannelse. Hvis du ønsker at modtage SU fra juli, skal du søge i juni måned. Læs mere om SU mellem bachelor/diplom- og kandidatuddannelsen på DTU Inside: SU i ferien mellem bachelor/diplom og kandidat - DTU Inside.
Du søger om SU på minSU under SØG SU > Søg SU. Bemærk at du ikke skal søge om SU til din kandidatuddannelse, før du har fået en bekræftelse på, at du er blevet optaget, og din kandidatuddannelse (DTU Overbygning, Civilingeniør) fremgår under Søg SU. Fremgår uddannelsen stadig ikke under Søg SU i midten af juni, skal du tjekke, om du har sagt ja tak til at blive optaget. Hvis det er tilfældet, skal du kontakte kandidatoptagelsen.
Husk at forlænge din uddannelse, hvis du er blevet forsinket
Hvis du er blevet forsinket i din uddannelse ift. den normerede studietid, skal du forlænge din uddannelse på minSU, hvis du ønsker at blive ved med at modtage SU.
Du forlænger hurtigt og nemt din uddannelse på minSU > "Ret din SU" < "Forlæng uddannelsen".