;

DTU Meddelelser

DTU Serviceportal: Ny indgang for henvendelser til Koncern HR, CAS og AIT

Fra i dag skal du som medarbejder og studerende bruge DTU Serviceportal til at oprette supportsager hos Koncern HR, CAS og AIT.

I dag, mandag den 31. marts, går DTU Serviceportal i luften. Serviceportalen er din nye indgang, når du som studerende eller medarbejder henvender dig til Koncern HR, CAS eller AIT med en fejl, et spørgsmål eller en bestilling.

Sådan bruger du DTU Serviceportal

Når du vil oprette en henvendelse i DTU Serviceportal, skal du bruge søgefeltet på portalens forside for at finde og vælge det emne, din henvendelse drejer sig om.

Alternativt kan du på portalforsiden klikke på knappen ’All Services’ og bruge filtrerings- og søgemulighederne.

Når du har valgt emnet for din henvendelse, vil du blive guidet videre til relevante guides eller en formular, som du kan udfylde for at komme i kontakt med den rette afdeling, der kan hjælpe dig.

Her finder du DTU Serviceportal

  • På DTU Inside i menubjælken øverst under ’Mine genveje’
  • På student.dtu.dk under ’Hjælp og vejledning’ 
  • I DTU App
  • Gå direkte til serviceportal.dtu.dk (Hvis siden ikke vises, tryk ctrl + F5, og klik på linket igen)

Problemer med at komme ind på DTU Serviceportal?

Vi oplever at flere brugere ikke kan komme ind i DTU Serviceportal, hvilket vi beklager. For at komme ind i systemet kan du opdatere din browser (tryk ctrl+F5) og herefter klikke på linket til DTU Serviceportal igen.

Få hjælp og vejledning

Vi har lavet vejledninger, som kan hjælpe dig i gang. Dem finder du på forsiden i DTU Serviceportal: Guide til brugen af DTU Serviceportal (Hvis siden ikke vises, tryk ctrl + F5,og klik på linket igen.)

Problemer eller fejl med systemet kan meldes her: Serviceportal Assistance (Hvis siden ikke vises, tryk ctrl + F5, og klik på linket igen.) 

Kan du ikke komme på systemet, eller har du brug for straks-hjælp, kan du kontakte AIT-supporten på tlf. 45255555.

Vi ser frem til at modtage jeres henvendelser i det nye system, og modtager gerne feedback på systemet: DTU Serviceportal (Hvis siden ikke vises, tryk ctrl + F5, og klik på linket igen).