Meldinger & varslinger (Hele DTU)
Lyngby Campus: Varsling - Færdiggørelse af DTU´s forberedende letbanearbejder
Som alle kan se, er der nu lagt skinner og rejst køreledningsmaster til den kommende letbane. Herudover mangler Hovedstadens Letbane at opsætte køreledninger, etablere græsspor og etablere signalregulering i kryds.
Dette betyder, at Hovedstadens Letbane nu er så langt, at DTU´s forberedende arbejder nærmer sig en afslutning, hvor der skal gennemføres en række tilslutningsprojekter, så det landskab, der støder op til letbanen, bliver funktionelt og ser pænt og ordentligt ud.
Vi er allerede gået i gang med lukning af kvadrantvejenes tilslutning til Anker Engelunds Vej, hvor Knuth-Winterfeldts Allé og Henrik Dams Allé er delvist spærret.
Herefter vil tilslutningerne ved Asmussens Allé og Koppels Allé blive færdiggjort.
Udover tilslutningerne til Anker Engelunds Vej, vil der ske ændringer følgende steder:
- Elektrovejs afslutning ved Asmussens Allé bliver ombygget, ligesom der kommer til at ske ændringer af adgangsforholdene ved den østlige del af bygning 322
- Ændringer af belægninger ved overgangen fra Asmussens Allé til Akademivej
- Ændringer på Akademivej, hvor der vil ske midlertidig afspærring med betonklodser
- Ændringer i den sydlige del af Parkeringsalléen mod Akademivej
- Ændringer i den sydlige del af Koppels Allé mod Akademivej
- Ændringer på Vagn Aa. Jeppesens Vej ved krydsning af Koppels Allé, så den bliver mere sikker for cyklister og gående
- Etablering af cykelparkering tæt på bygning 101
- Etablering af cykelparkering mellem bygning 450 og 451 (dette udføres først i forår/sommer 2026 når renoveringsarbejder på bygning 451 er afsluttet)
De fleste arbejder vil blive udført hen over sommeren 2025 og forventes afsluttet inden efterårets semesterstart (bortset fra cykelparkeringen ved bygning 450 og 451).
Det er forventningen, at de fleste af arbejderne kan udføres uden væsentlige gener for ansatte, studerende og gæster på DTU, idet det tilstræbes at opretholde eksisterende adgangsveje, som dog i kortere perioder kan blive omlagt.
Udover DTU´s egne færdiggørelsesarbejder i forbindelse med letbanen, vil der i perioder ske trafikomlægninger, når Hovedstadens Letbane skal opsætte køreledninger i vejkryds. Der vil i den forbindelse blive etableret skiltning med omkørsel.
Spørgsmål kan rettes til projektleder Klaus M. Jensen på kljens@dtu.dk.
Med venlig hilsen
Klaus M. Jensen
Projektleder
DTU Campus Service Bygherre