Kompetenceprofil for Miljøteknologi
Kompetenceprofil, med polyteknisk grundlag
En bachelor i teknisk videnskab fra DTU
1. kan kombinere forskningsbaseret og praktisk viden til at finde egnede teknologiske løsninger og se dem i en samfundsmæssig, bæredygtig og etisk kontekst
2. har viden om matematik, statistik og programmering og kan anvende dette til fagspecifik opgaveløsning
3. har viden om centrale naturvidenskabelige emner inden for fysik, kemi og bioteknologi, kan anvende dette til opgaveløsning og har kendskab til den naturvidenskabelige metode
4. har eksperimentelle og digitale kompetencer og kan opstille simple modeller samt opsamle, analysere og fortolke data
5. er i stand til selvstændigt at tilegne sig ny viden, kan anvende fagrelevante informationskilder, herunder på engelsk, og kan forholde sig kritisk hertil
6. kan formidle og målrette ingeniørfaglige information, teorier og resultater til fagfæller og ikke-specialister
7. kan ud fra en faglig tilgang analysere problemstillinger og løsninger på egen hånd såvel som i samarbejde med andre
Retningsspecifikke mål for læringsudbytte
En bachelor i Miljøteknologi
- kan udføre beregninger og analysere samspillet mellem urbane og naturlige vand-, luft- og jordmiljøer i relation til forskellige typer af miljøforurening
- kan opstille og analysere masse-, energi- og stofbalancer og anvende dem til beregninger og vurderinger af miljøtekniske systemer
- kan redegøre for principperne om bæredygtighed, basal økologi og urban metabolisme
- kan analysere de styrende fysiske, kemiske og mikrobiologiske processer i miljøtekniske systemer, samt vurdere konsekvenserne af ændring i disse og samspillet mellem de tekniske og naturlige systemer
- kan anvende systemanalyseværktøjer og modeller, herunder differentielligninger, statistik og miljøvurderingsværktøjer, til analyse og vurdering af miljøtekniske processer og systemer
- kan vurdere miljøtekniske løsninger samt deres muligheder, begrænsninger og forvaltning, herunder teknologier til drikkevand, spildevand, affald og vand i byer
- kan redegøre for, hvordan teknologier til håndtering af drikkevand, spildevand, affald og vand i byer påvirker menneskelig sundhed og sanitet
- kan redegøre for centrale miljørelevante samfundsinteressenter, samt økonomiske og juridiske forhold af relevans for miljøteknologi
- kan udføre beregninger og analysere miljøtekniske systemer på tværs af skalaer, herunder på by-niveau, i industrien, for vandressourcer, og for genanvendelige ressourcer
- kan anvende viden om global økologi, geologi, geovidenskab og klima til at vurdere betydning af udnyttelse og genanvendelse af ressourcer og indvirkning på miljøet.