Udmeldelse fra studiet

Udmeldelse fra studiet

Hvis du ønsker at melde dig ud af DTU, skal du udfylde DTU’s udmeldelsesblanket. Blanketten findes på student.dtu.dk under "Ansøg om/Udmeldelse af studie". Du skal sende den udfyldte blanket fra din studentermail (sxxxxxx@dtu.dk) til Studieadministrationen på studadm@adm.dtu.dk.

Når du har sendt din udmeldelse, kan den ikke annulleres.

Du må ikke være indskrevet på mere end en heltidsuddannelse ad gangen. Hvis du bliver optaget på en anden heltidsuddannelse uden for DTU, skal du selv aktivt melde sig ud af DTU. Det sker ikke automatisk. Du skal senest melde dig ud, når den nye uddannelse begynder,

Hvis du overvejer at søge om optagelse på DTU på et senere tidspunkt, kan du læse mere om reglerne for genoptagelse og genindskrivning på student.dtu.dk under "Studieregler/Genoptagelse".

Hvis du har brug for en pause og ikke ønsker at melde dig ud, er det muligt midlertidigt at afbryde dit studie ved at søge orlov, hvis det begrundes i særlige dokumenterede omstændigheder. Læs mere om orlov på student.dtu.dk under "Studieregler/Regler for Orlov".

Hvis du er nyoptaget på DTU og ønsker at melde dig ud af uddannelsen allerede i første semester og inden den 30. september (sommerstart) eller den 28. februar (vinterstart), skal du udmelde dig ved at kontakte optagelseskontoret:

Hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning inden udmeldelse, kan du altid kontakte Studievejledningen.

Særlige regler for ikke-EU/EØS-statsborgere med opholdstilladelse i Danmark
Hvis du er statsborger i et land uden for EU/EØS eller ’waiver’-studerende og har en opholdstilladelse i Danmark, skal du være opmærksom på, at din opholdstilladelse kan blive inddraget af udlændingemyndighederne (SIRI), selvom orlov er bevilget af DTU. I henhold til dansk lovgivning er DTU forpligtet til at informere SIRI. Inddragelse af en opholdstilladelse vil betyde, at du skal udrejse Danmark med øjeblikkelig virkning.

Det er alene udlændingemyndighederne (SIRI), der kan dispensere fra dette. Du opfordres derfor altid til at kontakte SIRI, inden du søger om orlov fra DTU

Bachelorstuderende kan få mere information om dette ved at skrive til bscadmissions@adm.dtu.dk
Kandidatstuderende kan få mere information om dette ved at skrive til mscadmissions@adm.dtu.dk.