Polyteknisk Forening (PF)

Polyteknisk Forening, i daglig tale PF, er studenterorganisationen ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). PF er med sine 170 år på bagen, en traditionsrig forening, der er stærkt forankret i DTU's kultur og har stor indflydelse på universitetet.

PF er uafhængig af partipolitik. Foreningens arbejde og politik bliver bestemt af de aktive i PF's udvalg hvor alle medlemmer er studerende. PF er involveret i stort set alle områder af studerendes liv - det politiske, faglige og sociale.

PF afholder studiestarten, skitur, revy og surfcamp, driver S-Huset, har mange forskellige hobbyklubber, afholder arrangementer såsom oplæg med studentervenlige emner, indstiller til kollegierne omkring DTU og koordinerer de studerendes politiske arbejde i studienævnene og meget mere.

På PF's hjemmeside finder du informationer om:

  • Events
  • Studieliv
  • Råd og udvalg
  • S-huset
  • Kontaktinformationer

www.pf.dk