Midler til studenterorganisationer på DTU
Der bliver hvert år afsat midler på Finansloven til studenterorganisationer på videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Tilskuddene udbetales til uddannelsesinstitutionerne, der videreformidler til de aktive studenterforeninger på institutionerne.
På DTU bliver midlerne tildelt DTU's centrale studenterforening, Polyteknisk Forening (PF), ud fra følgende kriterier:
- Mindst en tredjedel af DTU’s studerende er medlemmer i studenterorganisationen
- Studenterorganisationen henvender sig bredt til DTU’s studerende og arbejder ikke ud fra en partipolitisk ramme eller for partipolitiske formål
- Der foreligger mission, vision, vedtægter og årsberetning for studenterorganisationen
- De tildelte midler bruges til socialt-, fagligt- eller studenterpolitisk arbejde
- Der foreligger et budget for brug af midlerne
Du kan høre mere om prioriteringen af disse midler ved at kontakte chefkonsulent Tine Berg Krogstrup på tibek@adm.dtu.dk eller 45 25 11 81.
Kontakt
Tine Berg Krogstrup Chefkonsulent, studiemiljø tibek@adm.dtu.dk