Ansøg om projekt
Har du planer om at lave et specialkursus, eller et projekt i et andet fag, så følg denne vejledning:
Du ansøger ved at sende denne formular inden d. 2. april 2024: https://forms.office.com/e/wcAjKTAPfG?origin=lprLink
Her skal du inkludere en 1-pager der forklare dit projekt. Roskilde Festival vælger nemlig udfra denne, hvorvidt jeres/dit projekt bliver valgt til at tage med på dette års festival.
Din ansøgning skal indeholde navne og studienumre på deltagere, projektets titel og navn på DTU vejleder (hvis man har sådan en allerede).
Følgende proces skal dit projekt igennem inden det er godkendt:
- Kom på en idé. (Du kan hente inspiration fra tidligere projekter, dine med studerende, dine undervisere eller fra egen erfaring.)
- Indsend first draft af projektbeskrivelse på formularen
- Når vi har modtaget projektbeskrivelsen fra dig vil vi i samarbejde gøre den rustet til Roskilde Festival. Vi vil sammen med vores kontakter på festivalen forsøge at finde en kontaktperson til projektet. Hvis dette lykkedes vil vi sørge for at etablere kontakt. Herfra er det jeres opgave at udføre projektet i tæt samarbejde med jeres kontakt på festivalen.
- I slut april vil vi i projektgruppen tage stilling til alle igangværende projekter, og udvælge dem som endeligt skal være med i samarbejdet. (Det er altså først her man er sikret en billet til festivalen.)
- Når projektet er endeligt godkendt af festivalen skal I som projekt underskrive en kontrakt.
Du kan også altid kommer forbi kontoret i bygning 372 lokale 224, og tage en snak med projektkoordinatorerne, som kan være behjælpelige med gode råd og idéer, og i øvrigt er med i udvælgelsesprocessen.