Merit og genoptagelse
Hvis du tidligere har bestået kurser, når du søger om genoptagelse, skal du være opmærksom på reglerne for merit.
Læs reglerne, og se, hvad der kan og ikke kan meritoverføres
Hvis en tidligere indskrevet studerende ønsker at studere på DTU igen, kan vedkommende søge om genoptagelse.
Reglerne om genoptagelse gælder kun, hvis man søger ind på samme type uddannelse igen. Alle bachelorretninger betragtes som samme type uddannelse, og alle diplomingeniørretninger betragtes som samme type uddannelse. Hvis en ansøger tidligere har læst én type uddannelse (f.eks. diplomingeniør) og nu ønsker at læse en anden type uddannelse (f.eks. civilbachelor), skal vedkommende søge om optagelse eller studieskift.
Hvis ansøger selv har udmeldt sig af uddannelsen, eller DTU har udmeldt ansøger, kan ansøger tidligst blive genoptaget på samme uddannelsesretning inden for den samme uddannelsestype (bachelor- eller diplomingeniøruddannelse) 5 måneder efter, at indskrivningen på DTU er blevet lukket. For sommeroptaget betyder det, at en ansøger skal være udmeldt pr. 1. april, for at kunne genoptages til studiestart 1. september.
Hvis ansøger søger om genoptagelse og allerede har en afsluttet kandidatuddannelse, vil ansøger være omfattet af kandidatreglen, der betyder, at du kun kan blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. Du kan læse mere om dispensation for kandidatreglen på www.dtu.dk under "Dispensation for kandidatreglen".
Ansøgere der er i konflikt med DTU’s studieregler
Hvis ansøger er blevet udmeldt fra sin uddannelse af DTU pga. konflikt med DTU's studieregler (førsteårsprøven, opbrugte eksamensforsøg, maksimal studietid mv.) eller på tidspunktet for ansøgning om genoptagelse er i konflikt med sådanne regler, skal ansøger søge om dispensation. Dispensationen skal først søges, efter du har søgt om genoptagelse, og når DTU giver besked om det. Bemærk, at der skal søges om dispensation, uanset om ansøger søger ind på en anden uddannelsesretning end den, vedkommende tidligere var indskrevet på.
I forbindelse med dispensationsansøgningen vurderer DTU, om ansøgers muligheder for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedrede, siden vedkommende sidst var indskrevet på DTU. Denne vurdering kan bl.a. omfatte faglige og helbredsmæssige forhold. Ansøger skal således ikke søge om dispensation for den regel, vedkommende var/er i konflikt med, men i stedet fokusere på hvordan mulighederne for at gennemføre uddannelsen er blevet forbedrede.
Hvis DTU imødekommer dispensationsansøgningen, vil det blive vurderet, om ansøger kan genoptages. Hvis DTU ikke imødekommer dispensationsansøgningen, vil ansøger få afslag på sin ansøgning om genoptagelse.
Læs mere om dispensation fra DTU’s regler på student.dtu.dk under "Studieregler/Dispensation".
Forældelsesfrist for tidligere beståede kurser
Kurser/uddannelseselementer, der er bestået mere end fem år før optagelsen på DTU, kan som udgangspunkt ikke overføres til den studerendes nye indskrivning. Den relevante studieleder kan dog dispensere fra denne regel på baggrund af en konkret faglig vurdering. Hvorvidt der kan gives dispensation, vurderes af studieleder i forbindelse med den øvrige sagsbehandling af ansøgningen om genoptagelse. Kurser, der er faldet for forældelsesfristen på fem år, vil kun blive overført til den studerendes nye indskrivning, hvis den studerende ønsker det.
Ansøgning og ansøgningsfrister
Genoptagelse med studiestart 1. september
Ansøgere om genoptagelse skal være opmærksomme på, hvilke ansøgningsfrister de skal følge. Ansøgningsfristerne findes på DTU.dk under "Ansøgning og optagelse/Tidsfrister og datoer".
Bemærk, at ansøgere, som tidligere har bestået mellem 0-59 ECTS-point på en videregående uddannelse, skal søge om genoptagelse senest 15. marts kl. 12.
Bemærk, at ansøgere, som tidligere har bestået 60 ECTS-point eller mere på en videregående uddannelse, skal søge om genoptagelse senest 1. maj.
Hvis ansøgers adgangsgivende eksamen kun er adgangsgivende i kvote 2, eller hvis ansøger ønsker at blive vurderet i kvote 2, er ansøgningsfristen den 15. marts kl. 12.00.
Man skal søge om genoptagelse via www.optagelse.dk.
Genoptagelse med studiestart 1. februar
Ansøgere om genoptagelse skal være opmærksomme på, hvilke ansøgningsfrister de skal følge. Ansøgningsfristerne findes på DTU.dk under "Ansøgning og optagelse/Tidsfrister og datoer".
Bemærk, at ansøgere, som tidligere har bestået mellem 0-59 ECTS-point på en videregående uddannelse, skal søge om genoptagelse senest 15. oktober.
Bemærk at ansøgere, som tidligere har bestået 60 ECTS-point eller mere på en videregående uddannelse, skal søge om genoptagelse senest 1. november.
Hvis ansøgers adgangsgivende eksamen kun er adgangsgivende i kvote 2, eller hvis ansøger ønsker at blive vurderet i kvote 2, er ansøgningsfristen den 15. oktober kl. 12.00.
Der søges om genoptagelse via en ansøgningsblanket, som i ansøgningsperioden ligger på DTU’s hjemmeside under "Vinteroptag".
Behandling af ansøgningen
En ansøger kan genoptages enten uden om den ordinære optagelse eller gennem den ordinære optagelse.
En ansøger vil blive genoptaget uden om den ordinære optagelse (kvote 1 og 2), hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt:
En ansøger vil blive genoptaget gennem den ordinære optagelse (kvote 1 og 2), hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt:
Tidsfrister, kurser og eksamensforsøg
Tidsfrister
Maksimal studietid for studerende, der bliver genoptaget, er normeret studietid + to år fra genindskrivningsdatoen for bachelor- og diplomingeniørstuderende. Den maksimale studietid bliver dog nedskrevet med et semester for hver 30 ECTS-point, den studerende allerede har bestået.
Kurser
Bliver den studerende genoptaget på samme diplomingeniør- eller bachelorretning, vil alle kurser, både obligatoriske og valgfrie, som den studerende tidligere har bestået eller ikke bestået på denne retning, automatisk blive overført til den nye indskrivning og vil derfor stadig være en del af den studerendes nye studieplan.
Eksamensforsøg
Hvis du tidligere har bestået kurser, når du søger om genoptagelse, skal du være opmærksom på reglerne for merit.
Læs reglerne, og se, hvad der kan og ikke kan meritoverføres