Youtube og lignende
Vælger du at uploade en optagelse af undervisning til YouTube eller lignende platforme (onlineindholdsdelingstjenester), skal du være opmærksom på at
- alle samtykker er indhentet
- alle rettigheder er clearet
De to vigtigste ting at forholde sig til som underviser og studerende er, om der optages eller blot streames uden optagelse, samt hvem der har adgang til videoerne. Generelt kan man sige, at jo flere der har adgang, og jo længere man vil gemme videoproduktioner, jo flere ting skal man være opmærksom på.
Ønsker en studerende ikke at være synlig på undervisning, der streames eller optages, har den studerende ret til at sidde uden for streaming/optagelse området, eller til at lukke sit kamera, medmindre den studerendes deltagelse er et krav ifølge kursusbeskrivelsen.
Husk at: man ikke kan tvinge en studerende til optræden i et åbent forum, altså hvor link er delt udenfor DTU Learn.
Studerende skal informeres om optagelse af undervisning både, når de sidder i lokalet og når de følger undervisningen udefra.
Når en studerende informeres om, at undervisning, hvor de aktivt deltager, ønskes optaget med henblik på at opbevare optagelser til brug i fremtidige kurser om samme fag, skal den studerende give sit forudgående samtykke. Samtykket kan også indhentes efter undervisningen er optaget, men altid inden optagelsen bliver brugt i det kommende semester. Samtykke skal gives frivilligt.
En studerende kan altid anmode DTU om at slette optagelser, hvoraf den studerende fremgår (hvis den studerende kan ses eller høres).
Studerende må ikke optage undervisningen (den tilhører underviseren, under samme regler som ved al undervisning på DTU). Hvis den studerende får lov til at optage, skal den studerende huske, at optagelser kun er til privat brug, medmindre underviser har givet tilladelse til, at optagelserne bliver offentliggjort.
Det er kun selve undervisningen, der må optages og ikke medstuderendes kommentarer i løbet af undervisningen, medmindre disse også har givet samtykke til optagelsen.
Studerende må ikke dele materialer fra deres underviser med andre, medmindre underviseren fortæller dem, at de gerne må.
Studerende må ikke dele linket til streamen, uanset linket er åbent.
Studerende må ikke dele linket til optagelsen.
Når man indhenter samtykker fra studerende, så skal man sikre sig, at der organisatorisk er klarhed over hvem der håndterer samtykkerne, og eventuelle henvendelser om disse. Der skal være en funktion på Instituttet/enheden, der har mulighed for at finde optagelser og eventuelt slette dem.
Som en hjælp til institutter der ønsker dette, så kan man bruge en Sharepoint-formular, udarbejdet i samarbejde med AIT.
"Jeg giver hermed samtykke til, at DTU (indsæt institutnavn) må bruge optagelse af undervisningen hvor mit billede og min stemme fremgår til brug for undervisning på kursus (Indsæt kursusnummer) i kommende semestre.
Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes ved at kontakte DTU [indsæt institutnavn]."
Vælger du at uploade en optagelse af undervisning til YouTube eller lignende platforme (onlineindholdsdelingstjenester), skal du være opmærksom på at