Gode råd til studieteknik og studiestrategi
Planlæg og strukturér din tid
For nogle studerende er det med at planlægge og strukturere sin tid en helt naturlig del af deres hverdag, og for andre er det en helt ny og uudforsket verden. Måske har du ikke tidligere haft behov for at planlægge din hverdag, eller måske har du ikke helt kunne se fidusen i planlægning.
Dårlig samvittighed og en følelse af utilstrækkelighed er noget, de fleste studerende kender til. Hvis du lægger en plan og overholder den, så kan du hver dag med god samvittighed sige til dig selv, at du har gjort det, du kunne.
Når du går i gang med at planlægge, vil du forhåbentlig opdage, at det giver dig en masse fordele.
Det kan f.eks. hjælpe dig med at:
- Skabe overblik
- Undgå unødige overraskelser
- Få mere overskud og energi til alt det andet
- Få mindre dårlig samvittighed
- Komme i gang med de vigtigste opgaver først
- Forebygge stress
At blive god til at planlægge kræver øvelse og hen ad vejen vil du gøre dig en masse erfaringer og blive meget klogere på, hvordan du studerer bedst og hvad der virker for dig. Uanset hvordan du planlægger, så er der nogle generelle råd, der kan være gode at have med på vejen. Dem vil vi præsentere for dig her:
1. Vær realistisk
Når du planlægger din hverdag er det helt afgørende, at du er realistisk. At være realistisk betyder, at du lægger en plan, som du har mulighed for at overholde med den tid og de ressourcer, du har til rådighed. Husk også at gøre plads til andre aktiviteter end dit studie i din plan. Fritid, venner, familie, hobbyer, tid til afslapning og tid til praktiske gøremål er vigtigt for din trivsel som studerende.
Hvis din plan bliver for ambitiøs og urealistisk vil du højst sandsynlig have svært ved at overholde den, det vil blive hårdt for dig og det vil føles som et nederlag.
Inden du går i gang med din planlægning, kan det derfor være godt at reflektere lidt over, hvordan du arbejder bedst. Det hjælper dig til at være realistisk og planlægge ud fra hvem du er, dine styrker og dine svagheder samt dine personlige mål med uddannelsen.
Hvis du f.eks. arbejder bedst om morgenen er det måske her, du skal lægge de mest krævende opgaver og så gemme de lettere opgaver til senere på dagen.
| Tilrettelæg dine studievaner | |
| Spørg dig selv | Hvad er svaret? |
| Hvad er mit mål med det kommende semester? | |
| Hvor meget tid vil jeg dagligt bruge på mine studier? | |
| Hvornår på dagen er det bedst for mig at komme i gang? | |
| Hvornår læser jeg bedst? | |
| Hvornår skriver jeg bedst? | |
2. Prioritér dine opgaver
Et andet vigtigt element i din planlægning er prioritering.
Ingen kan nå det hele på én gang, derfor er det vigtigt at prioritere dine opgaver. Det kan du fx gøre ved at lave en liste over alle dine opgaver og derefter sætte dem ind i nedenstående skema. Du kan f.eks. bruge post-its, så du kan flytte opgaverne rundt og flytte dem til ’Færdigt’, når du er færdiggjort en opgave. På den måde synliggør du også tydeligt din progression.
| Haster | Haster ikke | Færdigt | ||
| Vigtigt | ||||
| Ikke-vigtigt |
3. Arbejd med delmål og milepæle
En teknik til at gøre dit studie mere overskueligt for dig er at arbejde med delmål og milepæle. Dette gælder særligt, hvis du er i gang med et større projekt.
Det kan nemlig virke tilfredsstillende at dele sine opgaver op og sætte delmål for sig selv. Så opnår man hurtigere en følelses af at have præsteret noget.
Det er vigtigt, at de delmål du sætter dig har en klar sammenhæng med den overordnede plan. Husk at dine delmål/milepæle skal være overkommelige og realistiske, konkrete og specifikke.
At være studerende er til tider hårdt arbejde. Så husk at belønne dig selv, når du når dine mål. Hvad belønningen består i er helt op til dig, så længe det er noget, der gør dig glad.
Hvordan kan du gribe din egen planlægning an?
Der er forskellige måder og værktøjer til, at du kan få overblikket over dit studie og gribe både din planlægning an. Du kan f.eks. vælge at planlægge langsigtet eller kortsigtet.
Langsigtet planlægning
Når vi taler om langsigtet planlægning kan det både handle om, hvordan du lægger hele din samlede studieplan i Studieplanlæggeren, men det kan også handle om, hvordan du planlægger det enkelte semester og det er denne form for planlægning, vi har fokus på her.
Den langsigtede planlægning hjælper dig med at få overblik over hele semestret. Hvornår er der undervisning, ferier, eksamener og hvornår er der vigtige frister, du skal huske at overholde.
Som studerende på DTU har du ikke nogen læseferie og det stiller ekstra store krav til din planlægning, så du får lagt tid ind i kalenderen til at forberede dig til eksamen.
Kortsigtet planlægning
Den kortsigtede planlægning hjælper dig med at nå det du har sat dig for på ugentlig- og dagsbasis. Den indebærer både planlægning af din studietid med undervisning og forberedelse, gruppearbejde m.m. og også praktiske gøremål og fritidsaktiviteter.
Nu har vi kigget på langsigtet og kortsigtet planlægning. Der er forskellige metoder til at planlægge, her vil vi give dig 3 eksempler. Måske en eller flere af dem kan fungere for dig. Prøv det af i en periode og se, hvad du får ud af det. Hvis ikke metoden fungerer for dig, så se om der er noget i metoden du kan ændre, så den passer til dig og dine behov eller også kan du prøve at gå videre til den næste metode.
Læs mere om metoderne herunder:
Der findes mange forskellige måder, du kan lave en dagsplan på. Formålet er dog det samme: At du får et overblik over, hvordan du skal bruge døgnets 24 timer.
Dagsplanen kan give et mere deltaljeret overblik end ugeplanen samtidig med, at den kan bruges hvis du har nogle helt konkret målsætninger for dagen. På den kan den blive mere som en ’to do’ liste, hvor du kan sætte flueben du fra det, du når.
Der er som sagt mange forskellige at lave en dagsplan på. Vi kommer her med 2 eksempler – måske en af dem kunne fungere for dig.
- For at få et overblik over, hvordan du bruger døgnets 24 timer, kan du inddele din dag i en cirkelmodel. Start med at tegne en cirkel på et stykke papir, som du derefter inddeler i 24 lige store felter – en for hver time i døgnet. Herefter kan du så begynde at navngive eller farve felterne ud fra hvad du laver på en typisk dag. Vær’ ærlig over for dig selv og overvej f.eks. hvor mange timer du sover, hvor lang tid bruger du på din morgenmad og –rutine, hvor lang tid bruger du på sociale medier osv.
Når du har lavet din cirkelmodel færdig kan du prøve at lave en ny cirkel med 24 lige store felter, hvor du udfylder din dag, som du ideelt gerne ville have den til at se ud.
Hold de to cirkler sammen og se på, hvor der er de største huller og på, hvordan du på en meningsfuld måde kan bevæge dig hen mod cirkelmodel nr. 2.
- Du kan også prøve kræfter med to-do listen, som er en måde, hvorpå du kan få overblik over helt konkrete opgaver og følge med i, hvad du når i løbet af dagen. To do listen er ikke nødvendigvis sat op over et timeforbrug.
Måske ugeplanen kan minde dig lidt om et godt gammeldags skoleskema, men lad dig ikke skræmme: Det har nemlig en helt masse godt at byde på. En ugeplan er en måde at få styr på og overblik over dine uge, og hvad du skal nå ift. ugens timer.
Samtidig kan ugeplanen også være en god måde at holde styr på, at studie og fritid ikke smelter sammen og dermed give dig en følelse af, at du aldrig har helt fri.
Når du laver din ugeplan, er det vigtigt, at du husker at afsætte tid til alt det, du gerne vil nå både ift. dit studie, men også dagligdagens gøremål. Start f.eks. med at indsætte de faste aktiviteter, som undervisning, gruppearbejde, forberedelse til studiet, søvn og evt. studiejob. Følg op med fritidsinteresser, venner og familie, indkøb, madlavning og afslapning.
Se på, hvordan din plan går op og overvej, om du skal skrue op eller ned for nogle af dine aktiviteter. Husk at være realistisk i planlægning og pas på med at presse dig selv for hårdt i for lang tid.
Du kan bruge ugeplanen som en fast plan gennem hele dit semester eller lave konkrete ugeplaner for kortere tid, f.eks. i perioder med eksamensforberedelse og lignende.
Download og udfyld din egen ugeplanInden dine semestre starter, er det en god idé at finde af, hvad de overordnede mål for semesteret er. Foruden de mere personlige mål man kan sætte for sig selv og sin egen læring, vil de overordnede mål oftest være en eller flere skriftlige eller mundtlige eksamener, der skal bestås i slutningen af semesteret. Det kan også være, at der er opgaver, der skal afleveres løbende for at kunne få lov til at deltage i eksamenerne.
For at få et overblik over dine mål for semesteret kan du overveje følgende:
- Hvilke kurser skal jeg have?
- Hvad kræver kurserne af mig? Her er kursusbeskrivelsen en vigtig kilde til information
- Hvad er undervisnings- og eksamensformen?
- Er der kurser, der kræver en særlig indsats?
Når du har fået dig et overblik, kan du kaste dig over din semesterplan. Du kan starte med at plotte vigtige datoer ind, du allerede kender nu. F.eks. kan du plotte afleveringsfrister eller eksamensdatoer ind, som du faktisk kan se flere år i forvejen. Derefter kan du plotte dine undervisningsfri perioder ind, eller hvis du allerede nu ved, at der er en weekend, hvor du er i sommerhus eller skal til en fødselsdag eller lignende.
Det er en god idé at få styr på de frister, som allerede ligger fastlagt, tidligt i dit semester. På den måde får du nemlig sat nogle naturlige rammer for din planlægning, og det bliver tydeligt for dig, hvor meget tid du har til rådighed. Så bliver det også lettere for dig at forudsige, om du i perioder bliver nødt til at skrue lidt op for f.eks. din studieaktivitet for at kunne nå dine mål.
Inden du i gang med at udfylde din semesterplan, vil vi gerne give dig et par råd med:
- Gå efter at yde en ligeligt fordelt indsats gennem hele semestret. DTU’s eksamensperioder er korte og kan opleves som intense. Så følg med i løbet af semesteret for på den måde at forebygge eksamensræs og –angst.
- Hold en ugentlig fridag fra studiet og evt. studiejobbet, hvor du kan få pustet ud og ladet op.
- Justér din semesterplan løbende og overvej, om du holder den eller om det skrider for dig. Tag evt. en snak med dine medstuderende og hør’ hvordan de strukturer deres semestre.
- Spar med ældre studerende, f.eks. dine vektorer. De kan helt sikker byde ind med masser af erfaring, do’s and don’ts.
- Vær’ realistisk! Overvej, hvordan du får plads til alt det du gerne vil og overvej, om det er realistisk for dig at have et studiejob og eller tage på ferie i et semester, hvor du ved, at du får travlt eller skal bestå et svært et kursus. En ferie bliver altid sjovere, hvis ikke du ikke har dårlig samvittighed.
Download din semesterplan og udfyld den med dine mål og vigtige frister
