Dispensation - Påbegyndelse af afsluttende projekter før forudsætningerne for det er opfyldt

Nedenfor kan du læse om reglerne for påbegyndelse af henholdsvis diplomingeniørprojekt, bachelorprojekt og kandidatspeciale før forudsætningerne er opfyldt.

Påbegyndelse af diplomingeniørprojekt før du opfylder kravene

Kravene for at påbegynde dit diplomingeniørprojekt er beskrevet i din studieordning, som du finder her: https://studieinformation.dtu.dk/diplomingenioer

Hvis du ønsker at påbegynde dit diplomingeniørprojekt, før du har opfyldt forudsætningerne for det, skal du søge dispensation. I din dispensationsansøgning skal du beskrive årsagen til, at projektet ikke kan udsættes til, at du har opfyldt forudsætningerne for at påbegynde det. Du skal så vidt muligt vedhæftet dokumentation for de forhold, som du beskriver i din ansøgning.

Det skal du uploade sammen med din dispensationsansøgning
Når du søger om dispensation for at påbegynde dit diplomingeniørprojekt, før du har opfyldt forudsætninger for det, skal du uploade en fagligt begrundet udtalelse fra din DTU hovedvejleder på dit diplomingeniørprojekt samt en fagligt begrundet udtalelse fra din studieleder.

Din vejleder skal beskrive, hvorfor det ikke er et problem for dit diplomingeniørprojekt, at du påbegynder inden du har opfyldt forudsætningerne for det. Din vejleder skal også beskrive, hvorfor projektets start ikke kan afvente at du har opfyldt forudsætningerne for det.

Har du endnu ikke fundet en vejleder, skal du huske at skrive det i din ansøgning, så dispensationsudvalget ved, hvorfor du ikke har uploadet en udtalelse fra din vejleder.

Din studieleder skal beskrive, hvorfor det ikke er et problem for dit diplomingeniørprojekt, at du påbegynder inden du har opfyldt forudsætningerne for det. Din studieleder skal også beskrive, hvorfor projektets start ikke kan afvente at du har opfyldt forudsætningerne for det.

Din studieleder skal i sin vurdering også forholde sig til, at du skal kunne gennemføre resten af din uddannelse efter projektet er afsluttet.

Obs!
Hvis du påbegynder dit projekt, uden alle forudsætninger er opfyldt, og uden at du har fået tildelt en dispensation, vil Afdelingen for Uddannelse og Studerende annullere dit projekt i projektindberetningen. Det samme vil ske, hvis du får afslag på din dispensationsansøgning.

Du skal søge dispensation via DTU’s dispensationssystem.

Påbegyndelse af bachelorprojekt før du opfylder kravene

Kravene for at påbegynde dit bachelorprojekt er beskrevet i din studieordning, som du finder her: https://studieinformation.dtu.dk/bachelor

Når du søger om dispensation for at påbegynde dit bachelorprojekt, før du har opfyldt forudsætninger for det (fagprojektet), skal du uploade en fagligt begrundet udtalelse fra din DTU hovedvejleder på dit bachelorprojekt samt en udtalelse fra din studieleder. Begge udtalelser skal beskrive, om det fagligt kan forsvares, at du påbegynder dit bachelorprojekt, før du har opfyldt forudsætningerne for det.

Det skal du uploade sammen med din dispensationsansøgning
Når du søger om dispensation for at påbegynde dit bachelorprojekt, før du har opfyldt forudsætningerne for det, skal du uploade en fagligt begrundet udtalelse fra din DTU hovedvejleder på dit bachelorprojekt samt en fagligt begrundet udtalelse fra din studieleder.

Din vejleder skal beskrive, hvorfor det ikke er et problem for dit bachelorprojekt, at du påbegynder inden du har opfyldt forudsætningerne for det. Din vejleder skal også beskrive, hvorfor projektets start ikke kan afvente at du har opfyldt forudsætningerne for det.

Har du endnu ikke fundet en vejleder, skal du huske at skrive det i din ansøgning, så dispensationsudvalget ved, hvorfor du ikke har uploadet en udtalelse fra din vejleder.

Din studieleder skal beskrive, hvorfor det ikke er et problem for dit bachelorprojekt, at du påbegynder inden du har opfyldt forudsætningerne for det. Din studieleder skal også beskrive, hvorfor projektets start ikke kan afvente at du har opfyldt forudsætningerne for det.

Din studieleder skal i sin vurdering også forholde sig til, at du skal kunne gennemføre resten af din uddannelse efter projektet er afsluttet.

Obs!
Hvis du påbegynder dit projekt, uden alle forudsætninger er opfyldt, og uden at du har fået tildelt en dispensation, vil Afdelingen for Uddannelse og Studerende annullere dit projekt i projektindberetningen. Det samme vil ske, hvis du får afslag på din dispensationsansøgning.

Du skal søge dispensation via DTU’s dispensationssystem.

Hvis du har bestået mindre end 120 ECTS-point
Hvis du som studerende ønsker at påbegynde dit bachelorprojekt og har bestået mindre end 120 ECTS-point af din uddannelse, kan du ikke søge om dispensation til at starte bachelorprojektet. Det skyldes, at det er lovbestemt, at bachelorprojektet først kan påbegyndes på uddannelsens sidste år.

Påbegyndelse af kandidatspeciale før du opfylder kravene

Kravene for at påbegynde dit kandidatspeciale er beskrevet i din studieordning, som du finder her: https://studieinformation.dtu.dk/english/master-of-science-in-engineering

Hvis du ønsker at påbegynde dit kandidatspeciale, før du har opfyldt forudsætningerne for det, skal du søge dispensation. I din dispensationsansøgning skal du beskrive årsagen til, at projektet ikke kan udsættes, indtil du har opfyldt forudsætningerne for at påbegynde. Du skal så vidt muligt vedhæfte dokumentation for de forhold, som du beskriver i din dispensationsansøgning.

Det skal du uploade sammen med din dispensationsansøgning
Når du søger om dispensation for at påbegynde dit kandidatspeciale, før du har opfyldt forudsætningerne for det, skal du uploade en fagligt begrundet udtalelse fra din DTU hovedvejleder på dit kandidatspeciale samt en fagligt begrundet udtalelse fra din studieleder.

Din vejleder skal beskrive, hvorfor det ikke er et problem for dit kandidatspeciale, at du påbegynder inden du har opfyldt forudsætningerne for det. Din vejleder skal også beskrive, hvorfor projektets start ikke kan afvente at du har opfyldt forudsætningerne for det.

Har du endnu ikke fundet en vejleder, skal du huske at skrive det i din ansøgning, så dispensationsudvalget ved, hvorfor du ikke har uploadet en udtalelse fra din vejleder.

Din studieleder skal beskrive, hvorfor det ikke er et problem for dit kandidatspeciale, at du påbegynder inden du har opfyldt forudsætningerne for det. Din studieleder skal også beskrive, hvorfor projektets start ikke kan afvente at du har opfyldt forudsætningerne for det.

Din studieleder skal i sin vurdering også forholde sig til, at du skal kunne gennemføre resten af din uddannelse efter projektet er afsluttet.

Obs!
Hvis du påbegynder dit projekt, uden alle forudsætningerne er opfyldt, og uden at du har fået tildelt en dispensation, vil Afdelingen for Uddannelse og Studerende annullere dit projekt i projektindberetningen. Det samme vil ske, hvis du får afslag på din dispensationsansøgning.

Du skal søge dispensation via DTU’s dispensationssystem.

Hvis du har bestået mindre end 60 ECTS-point
Hvis du som studerende ønsker at påbegynde dit kandidatspeciale og har bestået mindre end 60 ECTS-point af din uddannelse, kan du ikke søge om dispensation til at starte kandidatspecialet. Det skyldes, at det er lovbestemt, at kandidatspecialet først kan påbegyndes på uddannelsens sidste år.

Har du spørgsmål eller brug for vejledning?

Har du spørgsmål eller brug for vejledning og sparring så husk, du altid kan kontakte Studievejledningen på DTU.