SPS under udvekslingsophold
Ved udvekslingsophold i udlandet vil de støtteformer du har fået bevilget via SPS-ordningen typisk være de samme, som du har fået bevilget til din uddannelse på DTU.
Betingelsen for a tage din SPS med på udveksling er, at dit ophold skal være godkendt som en del af din danske uddannelse på DTU.
- Dine IT-hjælpemidler såsom Intowords og Nota kan tages med.
- Du kan holde online møder med din læse-skrive-vejleder. Aftal det gerne forud for udvekslingsopholdet.
- Dine samtaler med f.eks. din studiestøtte-rådgiver, studiementor og/eller faglig støttelærer kan fortsætte online under dit udvekslingsophold.
- Aftal det gerne med din støtteperson forud for udvekslingsopholdet.
- Ved fysiske handicaps, hvor du har bevilling til f.eks. støtteperson, tegnsprogstolk eller sekretærhjælp, kan det være mere komplekst at etablere støtten under et udenlandsophold.
- F.eks. må støtten under opholdet ikke overstige det økonomiske niveau for den støtte, du ville kunne få under uddannelsen i Danmark.
- Kontakt derfor SPS-enheden i god tid for at afklare mulighederne.
Særlige eksamensvilkår under dit udvekslingsophold
Særlige eksamensvilkår såsom ekstra tid skal søges lokalt på værtsuniversitetet. Ofte er det nok dokumentation med en udtalelse på engelsk om dine særlige eksamensvilkår på DTU. Kontakt SPS-enheden for at få en engelsk udtalelse.
Tilpasninger i undervisningen
Har du brug for tilpasninger i undervisningen, skal du som udgangspunkt selv kontakte værtsuniversitet. SPS-enheden kan bistå med en beskrivelse af dine behov, hvis det er nødvendigt.
Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive eller ringe os
Mail: aus-sps@adm.dtu.dk / Tlf. 4525 2000. (Telefontid: mandag og onsdag kl. 9.30-10.30, torsdag kl. 12.00-13.00)