Sådan søger du specialpædagogisk støtte, SPS
Så snart du er blevet optaget på DTU og har takket ja til din uddannelse har du mulighed for at søge om SPS via DTU’s SPS-portal.
Processen for at søge og etablere SPS ser således ud:
- Opret en ansøgning på DTU's SPS-portal
Du logger ind med dit DTU-login. I ansøgningen beskriver du kort dine udfordringer og støttebehov og uploader dokumentation. Du kan også søge særlige eksamensvilkår i portalen. - SPS-enheden på DTU søger om SPS til dig
Når vi har modtaget din ansøgning på portalen, søger vi om SPS til dig ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). I den forbindelse skal du inden 30 dage give dit samtykke via e-Boks/Digital Post for at ansøgningen behandles. - Afgørelse om SPS
Du får besked i din e-Boks/Digital Post, når STUK har behandlet din ansøgning. - SPS-enheden igangsætter den bevilligede støtte og du vil blive kontaktet af den relevante støttegiver.
For nye studerende: Ved optagelse på DTU er det muligt at oprette en ansøgning på portalen, så snart du har fået dit studienummer på DTU. Dit login til SPS-portalen er dit studienummer. Nye studerende bestiller password via UnistartDTU.
Har du spørgsmål eller brug for et møde?
Du er altid velkommen til at kontakte os på enten telefon (+45 4525 2000) eller mail (aus-sps@adm.dtu.dk). Vi kan også aftale et fysisk eller online møde.
Har du brug for at give en fuldmagt?
Med en fuldmagt giver du SPS-enheden lov til, at vi må udtale os, hvis den person du har givet fuldmagt, henvender sig direkte til os. Ved behov kan vi sende dig en skabelon til en fuldmagt.
SPS til DTU Adgangskursus
Vær opmærksom på, at DTU Adgangskursus ikke er en del af denne SPS-ordning. Hvis du er kursist på DTU Adgangskursus kan du kontakte DTU adgangskursus her: Specialpædagogisk støtte, SPS - til dig der har brug for ekstra hjælp