Eksamensbevis
Når du har gennemført din uddannelse på DTU, får du et eksamenbevis. Er du dimitteret fra DTU efter den 15. juni 2023, får du et digitalt eksamensbevis
Når du dimmiterer fra DTU, udsteder DTU et digitalt eksamenbevis. (Gælder studerende, der dimitterer efter den 15. juni 2023.)
Du kan tilgå eksamensbeviset via www.diplomasafe.com inden for seks uger efter du har afsluttet din uddannelse.
Eksamensbeviset er dokumentation for at du er dimittend fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Eksamensbeviset består af seks dele:
- Forside med beskrivelse af det digitale bevis
- Resultatoversigt
- Kompetenceprofil
- Diploma supplement
- Lykønskningsbrev
- Vægdiplom
Hvornår og hvordan får jeg mit digitale eksamensbevis?
Når dit eksamensbevis er gjort klar, sender vi dig en besked på din studentermail. Vi sender også en vejledning, som forklarer, hvordan du tilgår beviset.
Vi bestræber os på at udarbejde dit eksamensbevis så hurtigt som muligt. Dog kan der i travle perioder være en ventetid på op til seks uger, før du kan få adgang til dit eksamensbevis.
Eksamensbekendtgørelsen fastsætter fristen for, hvornår universiteterne senest skal stille eksamensbeviserne til rådighed. Se eksamensbekendtgørelsen.
Eksamensbevisets gyldighed
På det digitale eksamenbevis er trykt en unik QR-kode skabt til netop dit personlige eksamensbevis. QR-koden fungerer som et verifikationslink, der bekræfter ægtheden af dit eksamensbevis.
Hvis linket fjernes fra beviset, er beviset ikke længere gyldig dokumentation for uddannelsen og resultater fra DTU.
Hvordan deler jeg eller giver andre adgang til mit eksamensbevis?
I Diplomasafe-platformen kan du vælge at give tredjepart tidsbegrænset adgang til dit eksamensbevis. Det kan for eksempel være en kommende arbejdsgiver.
Sådan giver du tidsbegrænset adgang til andre:
- Vælg, hvilke dokumenter tredjeparten skal kunne se.
- Vælg periode for dokumenternes synlighed for tredjeparten.
- Angiv de e-mailadresser, du vil dele adgangslinket med.
Kan jeg få et fysisk eksamensbevis?
Et fysisk eksamensbevis med DTU-emblem, kan tilkøbes for et gebyr på 500 kr. Brug købs-knappen i Diplomasafe-platformen.
For studerende dimitteret før den 15. juni 2023:
Hvis du er dimitteret fra DTU før den 15. juni 2023, har du fået tilsendt et fysisk diplom med posten.
Har du mistet dit diplom, kan du bestille en kopi af diplomet ved at skrive til Studieadministrationen på adressen verification@adm.dtu.dk.
Det koster ikke noget at få en kopi af det oprindelige diplom.