Til undervisere
Vejledninger til eksamen
Sørg for at din PC er opdateret med nyeste version af de programmer,du skal bruge INDEN eksamen.
Vær sikker på at du har mulighed for at danne pdf-filer. Tjek, at de forskellige programmer kan levere i pdf. Nogle gange kan der være problemer i dette område – og det hænger ofte sammen med en evt. installeret printer.
Tjek, at du har et fungerende login til DTU. Vælg inside.dtu.dk til test.
Har du fra tid til anden problemer, når du er på nettet hjemmefra? – så få dem løst eller sæt dig et andet sted.
Eller besøg supporten i bygning 305.
Har du aldrig forsøgt at lave et mobilt hotspot – så er det en rigtig god ide at gøre dette.
Skulle uheldet være ude, f.eks. strømafbrydelse i dit område, så kan du, så længe der er strøm på batterierne, fortsætte din eksamen.
Har du gemt dokumenter på et netværksdrev eller i skyen – så sørg for at få fat i dem, hvis du skulle opstå problemer med adgang til drev
Problemer her kan være f.eks. firewall, adblocker, antivirus programmer.
Er du er i tvivl om noget i forhold til digital eksamen, så skriv til eksamen@adm.dtu.dk.
Ca. en uge før eksamensperioden begynder, kan du finde din personlige eksamensplan på eksamensplan.dtu.dk.
Her kan du finde bygning, lokale- og bordnummerplacering.
Umiddelbart før eksamen begynder, vil tilsynspersonalet oplyse, hvilket kursus/kurser der bliver afholdt eksamen i.
På den måde kan du også sikre dig, at du er i det rette eksamenslokale.
Der er ingen studerende, der bliver lukket ind i eksamenslokalet, hvis eksamen er begyndt.
Hvis du først møder op til eksamen, efter at den er gået i gang, vil du blive henvist til studiekontoret.
Mobiltelefoner og smartwatches skal slukkes og lægges på hjørnet af dit bord med forsiden opad.
Overtrædelse heraf kan medføre indberetning om overtrædelse af reglerne for eksamen.
USB-stik udleveres af vores IT-supporter, som den eksamensansvarlige tilkalder.
Det kan kun ske, hvis der er problemer med at uploade eksamensopgaven.
Du må gerne have et kamera med til eksamen.
Du må ikke bruge kameraet i din mobiltelefon.
Du kan aflevere din opgavebesvarelse og forlade eksamenslokalet, hvis der er mere end 15 minutter tilbage af eksamen.
Hvis der er mindre end 15 minutter tilbage af eksamen, skal du blive på din plads.
Du må i givet fald ikke forlade eksamenslokalet, før alle opgavebesvarelser er samlet ind.
Eksamensbesvarelser på papir, skal afleveres i en grøn eksamenskuvert med påført studienummer, bordnummer, kursusnummer samt dato på forsiden.
Eksamensbesvarelser på papir, der ikke er afleveret i en grøn kuvert, vil ikke blive vurderet.
Til undervisere
Spørgsmål til digital eksamen (DE-eksamen)
Kontakt Arcanic på tlf. 69 17 22 70 (mandag-fredag kl. 9-16), e-mail: dtu@arcanicsupport.dk.
Andre spørgsmål vedr. skriftlig eksamen
Kontakt: eksamen@adm.dtu.dk.