Akut hjælp

Akut nødstilfælde – ring 112

I nødstilfælde såsom brand, trafikuheld eller akutte helbredsproblemer skal du ringe 112. Husk at give så mange detaljer som muligt:

  1. Hvor er du?
  2. Hvad er der sket?
  3. Hvor mange er kommet til skade, og hvad er deres tilstand?
  4. Hvilket telefonnummer ringer du fra?

Du kan ringe til 112 døgnet rundt.

Politi – ring 114

Hvis du har brug for at komme i kontakt med politiet i en ikke-livstruende situation (fx ved indbrud), skal du ringe 114.

Akuttelefon – ring 1813

Hvis du er usikker på, hvad du skal gøre i tilfælde af akut sygdom eller tilskadekomst, kan du ringe til en akuttelefon på 1813.