Som studerende på DTU skal du have et gyldigt studiekort.
Dit studiekort er
din legitimation ved eksamen, når du henvender dig i AUS, og når du er på campus
adgangskort til DTU’s bygninger uden for de faste åbningstider
adgangskort til DTU’s databarer.
Dit studiekort er personligt, og du må ikke overdrage det til andre.
Sådan bestiller du et studiekort
For nye studerende
Upload et billede af dig selv til DTUBasen(DTU’s register over alle studerende og ansatte på DTU). Du logger på siden med de samme loginoplysninger, som du bruger til DTU's øvrige digitale platforme. Hvis du oplever gentagende problemer med at uploade billede, skal du kontakte Arcanic Support via dtu@arcanicsupport.dk
Når du har oploadet et billede i DTUBasen, vil der automatisk blive betilt et studiekort til dig. Du kan i sjældne tilfælde opleve, at kortstatus står som ”I produktionskø” og ikke lader til at komme videre. Hvis det er tilfældet, skal du kontakte CAS direkte via DTU’s Serviceportal, så vil de sørge for at kortet kommer videre i flow.
Når kortet er produceret, bliver det leveret til Studieadministrationen i bygning 101 på Lyngby Campus, hvorfra det bliver afsendt til den adresse, du har registreret i DTU’s studieadministrative system. Hvis du har en udenlandsk adresse, eller der ikke er registreret en adresse på dig i det studieadministrative system, vil du få en e-mail fra Studieadministrationen på din studentermail om, hvor du kan hente dit studiekort.
Er du international studerende, vil dit kort i stedet blive leveret til International Student Services, og de vil kontakte dig på mail, for at du kan afhente kortet i bygning 101 på Lyngby Campus.
Når du har modtaget studiekortet, skal du aktivere det på Pace.
For nuværende studerende
Bestil dit studiekort via Pace. Du logger på siden med dit DTU-login. Du kan i sjældne tilfælde opleve, at kortstatus står som ”I produktionskø” og ikke lader til at komme videre. Hvis det er tilfældet, skal du kontakte CAS direkte via DTU’s Serviceportal, så vil de sørge for at kortet kommer videre i flow.
Når kortet er produceret, bliver det leveret til Studieadministrationen i bygning 101 på Lyngby Campus, hvorfra det bliver afsendt til den adresse, du har registreret i DTU’s studieadministrative system. Hvis du har en udenlandsk adresse, eller der ikke er registreret en adresse på dig i det studieadministrative system, vil du få en e-mail fra Studieadministrationen på din studentermail om, hvor du kan hente dit studiekort.
Er du international studerende, vil dit kort i stedet blive leveret til International Student Services, og de vil kontakte dig på mail, for at du kan afhente kortet i bygning 101 på Lyngby Campus.
Når du har modtaget studiekortet, skal du aktivere det på Pace under "Access passes".
Bemærk, at studiekortet er personligt, og du må ikke overdrage det til andre.
Har du mistet dit studiekort?
Hvis du mister dit studiekort, skal du melde kortet "Mistet" på Pace-siden under "Access passes". Der produceres førts nyt kort efter tre dage. Hvis kortet genfindes, kan det aktiveres indenfor de tre dage igen. Derved stoppes produktionen af et nyt kort.
Mangler du adgang?
Mangler du adgang til et eller flere lokaler, som ikke er en del af standardadgangen for dit studiekort, skal du søge om at få adgang via Pace under "Access passes".
Bemærk endvidere, at på Ballerup Campus skal dit kort opdateres med jævne mellemum.
Generel support
Generelt skal du ved problemer med dit studiekort kontakte CAS via DTU’s Serviceportal. Det gælder f.eks. udfordringer med adgangsrettigheder og funktion af kortet (pinkode, nyt kort, defekt kort m.m.).
Det kan også være, at du kan finde svar på dine spørgsmål i vores FAQ.
Søg om udvidet adgang med dit studiekort
Dit DTU studiekort giver dig automatisk adgang til en lang række bygninger på DTU. Ønsker du i særlige tilfælde adgang til i en bygning, du ikke allerede har adgang til, kan du søge om adgang.