FAQ om skriftlig eksamen

Ca. en uge før eksamensperioden begynder, kan du finde din personlige eksamensplan på eksamensplan.dtu.dk.

Her kan du finde bygning, lokale- og bordnummerplacering.

Umiddelbart før eksamen begynder, vil tilsynspersonalet oplyse, hvilket kursus/kurser der bliver afholdt eksamen i.

På den måde kan du også sikre dig, at du er i det rette eksamenslokale.

Der er ingen studerende, der bliver lukket ind i eksamenslokalet, hvis eksamen er begyndt.

Hvis du først møder op til eksamen, efter at den er gået i gang, vil du blive henvist til studiekontoret.

DTU-studiekort, kørekort eller pas, som er udstedt i Danmark, Grønland eller på Færøerne, eller en opholdstilladelse. Udenlandsk kørekort og udenlandsk pas skal suppleres med dansk ID, f.eks. Sundhedskort, hvor navnene skal være ens.

Ovenstående ID kan også fremvises på en app fra en officiel myndighed eller som et billede af det respektive ID.


Mobiltelefoner og smartwatches skal slukkes og lægges på hjørnet af dit bord med forsiden opad.

Overtrædelse heraf kan medføre indberetning om overtrædelse af reglerne for eksamen.


USB-stik udleveres af vores IT-supporter, som den eksamensansvarlige tilkalder.

Det kan kun ske, hvis der er problemer med at uploade eksamensopgaven.

Der må ikke høres musik under en eksamen.
Du må gerne bruge ikke-elektroniske ørepropper under eksamen, men hvis du har brug for yderligere støjdæmpende midler som f.eks. høreværn, skal du søge dispensation.

Du må gerne have et kamera med til eksamen.

Du må ikke bruge kameraet i din mobiltelefon. 

Du finder en udførlig beskrivelse i vejledning til digital eksamen
Det er kun i meget sjældne tilfælde, der udleveres en papirudgave, hvis eksamen er digital. Det kan være, hvis man ikke har en PC.

Både gult og hvidt papir kan bruges som kladde- og afleveringspapir.

Du kan aflevere din opgavebesvarelse og forlade eksamenslokalet, hvis der er mere end 15 minutter tilbage af eksamen.

Hvis der er mindre end 15 minutter tilbage af eksamen, skal du blive på din plads.

Du må i givet fald ikke forlade eksamenslokalet, før alle opgavebesvarelser er samlet ind.


Eksamensbesvarelser på papir, skal afleveres i en grøn eksamenskuvert med påført studienummer, bordnummer, kursusnummer samt dato på forsiden.

Eksamensbesvarelser på papir, der ikke er afleveret i en grøn kuvert, vil ikke blive vurderet.


Du skal indberegne tiden til at uploade din digitale besvarelse under eksamen. Dvs. hvis eksamen slutter kl. 13.00, skal du have nået at uploade din besvarelse inden kl. 13:00.
Hvis du har glemt ting (oplader, tøj etc.), kan du henvende dig i Studieadministrationen.

Eksamensnervøsitet er almindeligt, og der findes flere måder at arbejde med den på. Studievejledningen har samlet en række gode råd til eksamen med konkrete tips til forberedelse og til at håndtere nervøsitet før og under eksamen.

Læs Studievejledningens gode råd til eksamen

Har du spørgsmål eller brug for vejledning?

Spørgsmål til digital eksamen (DE-eksamen)
Kontakt Arcanic på tlf. 69 17 22 70 (mandag-fredag kl. 9-16), e-mail: dtu@arcanicsupport.dk

Andre spørgsmål vedr. skriftlig eksamen
Kontakt: eksamen@adm.dtu.dk.